The Mentalist
Patrick Jane arbejdede som clairvoyant blandt andet på tv, men stoppede da seriemorderen Red John dræbte hans kone og datter. Han holdt derefter op med at påstå, at han havde overnaturlige evner og er nu meget skeptisk overfor alle, der siger, at de har disse evner. Dog er han noget af en menneskekender. Han kender meget til psykologi, er meget observant, han kan bruge hypnose og har en meget god hukommelse. Derfor er han for eksempel i stand til at se om folk lyver ved at kigge på deres kropssprog. Han bruger mange forskellige teknikker til at se om folk lyver, fx om deres puls er uregelmæssig eller de rødmer. Disse evner har han valgt bruge til at hjælpe California Bureau of Investigation (CBI) med at fange Red John. Men der er også mange andre sager, hvor bureauet kan bruge hans hjælp.